Jeg hedder Tobias og bor i centrum af Randers med min klassiske kernefamilie.
Tanken om at springe ud som selvstændig konstruktionsingeniør i byggebranchen kan virke som en stor og uklog beslutning. Særligt i tider hvor galoperende renter lægger en naturlig dæmper på byggelysten.
Jeg er dog overbevist om, at en del kunder netop efterspørger de små og fleksible rådgivere, der med en nærværende og personlig opmærksomhed kan klare sig - selv mod de store aktører.
Jeg ser mig ikke som en konkurrent til de etablerede rådgiverhuse. Nok nærmere et supplement. Statusbyggerier og højhuse interesserer mig ikke synderligt. -Jeg glæder mig mere over god kundepleje og klar og tydelig kommunikation! Jeg ser derfor frem til at besvare din henvendelse og involvere mig i dit projekt.
Skulle du have betænkelighed ved at vælge et nystartet enkeltmandsfirma som eventuel samarbejdspartner eller rådgiver, kan jeg berolige dig med, at jeg naturligvis har tegnet ansvarsforsikring gennem et af landets førende forsikringsselskaber.
Desuden er jeg i besiddelse af et bredt fagligt netværk til eventuel sparring!
Raadgivende.dk
Copyright © 2024 Raadgivende.dk - Alle rettigheder forbeholdes.
Leveret af GoDaddy